Mandags grundhold - tumbling
Vil du prøve kræfter med rytme og springgymnastikken, så kom og giv den gas på Døesvejens Fritidscenter!
Vi lover fed stemning, masser af spring og høj puls - du kommer ikke til at stå stille!
På grundholdet vil vi arbejde med alle former for gymnastik: tumbling, teamgym og rytme. Alle i alderen 7-13 år er velkomne - lige fra nybegyndere til let øvede.
Man vil blive inddelt i grupper efter niveau, så vi ikke skal lave nye grupper hver gang.
Så er du frisk på mange spring, rytme, fed energi og sved på panden, så ses vi på Døesvej!
I gymnastikken arbejder vi med 4 hovedpunkter.
• Styrke
• Teknik
• Timing
• Spændstighed
Vi står for træningen og har faciliteterne der skal gøre det muligt at blive en dygtig gymnast.
I kommer med lysten til at lære og en bevidsthed om at man selv har ansvar for egen læring.
Aldersgruppe: 7 - 13 år - drenge og piger
Sted: Døesvejens Fritidscenter - Hallen
Opstart: Mandag d. 10. august 2020, klokken 16.00 til 18.00
herefter mandage fra kl. 16.00 til kl. 18.00
(Kan tilkøbes) Søndag kl. 11:00-13:00 på Idrætcenter Vest! Der er plads til 40 børn fra mandag/Onsdag’s Grundholdet. - Se mere om dette på søndagsgrundholdets (Hold 051) beskrivelse.
Vær opmærksom på at man ikke både kan være på mandag og onsdags grundholdet.
Kontingent: 1200 ,- i alt, som betales over to rater.
Holdansvarlig: Tim Lauridsen - 61 66 40 11 - timstigaard@gmail.com
Rytmeansvarlige: Melissa Møller og Mathilde Susgaard
Hjælpeinstruktører: Cecilie og Mie
Regler i hallen:
- Du møder op til tiden og er klar, når træningen starter.
- Du har sat håret op og har gymnastiktøj på, når træningen starter.
- Du har tisset af inden træning.
- Drikkedunken står inde i hallen og er fyldt ved træningens start.
- Du spørger om lov til at gå på toilettet.
- Mobiler må IKKE bruges under træningen (med mindre du har fået lov at træneren).
- Sokkerne tages af, når træningen starter.
- Ingen tyggegummi og ingen smykker/ure under træning.
- Ingen mad under træning.
- ALLE hjælper med at slæbe redskaber.
- Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.
Du skal som forældre på Grundholdet forvente at du vil blive bedt om at hjælpe med at tage redskaber frem eller rydde dem op.