HOLD 081
 
TeamGym - Minipiger
 

Dette er et udtaget hold. Tilmelding efter udtagelsen.

TeamGym er en gymnastik- og konkurrenceform, der udfordrer både det mentale og det fysiske, da der både konkurreres i bane, trampet og rytme.

Vi udvikler pigernes springteknik, motorik, smidighed, styrke samt deres sociale kompetencer gennem træning og disciplin i strukturerede og trygge rammer. Dette som forberedelse til at deltage både i TeamGym konkurrencer og “Tumbling for alle” samt opvisninger.

I TeamGym er den sociale del af gymnastikken mindst lige så vigtig som den gymnastiske, og vi ønsker at skabe et stærkt sammenhold blandt pigerne. Det er vigtigt for os, at pigerne føler sig trygge ved hinanden, da det er med til at udvikle og motivere den enkelte. Vi vil derfor arrangere weekendtræninger og sociale udflugter mm i løbet af året.

Ønsker du at træne allround gymnastik på et stærkt socialt hold - så er TeamGym Minipiger det helt rigtige gymnastikhold for dig.


Fortræning/udtagelse:

De første 4 træninger(svarende til 2 uger) i sæsonen vil være prøvetræninger.

Til fortræningerne lægges der vægt på: Gymnastiske færdigheder - såvel rytmisk som spring, derudover om gymnasten deltager aktivt i træningen, kan koncentrere sig, høre efter og forstå en besked. Holdsammensætningen sker efter færdighedsniveau og udviklingspotentiale og ikke nødvendigvis sammen med gymnastens bedste ven. Vi vil efter de første 2 ugers fortræning vurdere, hvilke piger, der er klar til at blive en del af holdet.

I tilfælde af, at du ikke kommer på holdet TeamGym Minipiger anbefaler vi, at du forud for opstart d. 13. august har tilmeldt dig Tumbling Grundholdet (hold 051, 051A eller 051B), så du er sikret en plads på et hold i foreningen.

Ønsker du at træne allround gymnastik på et stærkt socialt hold - så er TeamGym Minipiger det helt rigtige gymnastikhold for dig
 
Aldersgruppe: 8-12 år (fødselsår 2008-2012) - kun piger!
  
Sted: Idrætscenter Vest og Døesvejens Fritidscenter
 
Opstart: Tirsdag d. 11. august 2020 klokken 16.30-18.45 på Døesvejens Fritidscenter
 
Herefter:
Tirsdage kl. 16.30-18.45 på Døesvejens Fritidscenter
Søndage kl. 14.00-16.30 på Idrætscenter Vest
 
Kontingent: 2400,- som betales over 2 rater. Der må påregnes en ekstrabetaling til konkurrence-/opvisningsdragt.
 
Om holdet:

Det er ikke et krav, at du har gået til gymnastik i mange år, men holdet er et øvet hold. Der stilles krav til et vist gymnastisk niveau med udgangspunkt i, at man kan lave vejrmølle og araberspring på banen, salto i minitrampolin samt være tæt på eller kunne kraftspring og flik.

Det forventes, at pigerne møder til hver træning, da disse er grundlaget for holdets udvikling frem mod konkurrencer. Deltagelse i konkurrencerne afhænger af fremmøde, indsats og rytmisk forståelse(momenter). Der må ligeledes forventes en del hjemmetræning op til konkurrencerne.

Ved afbud informeres trænerne pr. sms eller telefon.

Holdet vil som udgangspunkt bestå af 14-20 udtagede piger i alderen 8-12 år.

Udover træning og konkurrencer deltager holdet i VGF’s hjemmeopvisning på Døesvej og Holstebros forårsopvisning i Gråkjær Arena.


Vel mødt!
 
 
 
Holdansvarlig: Hanna Bergmark  - 60 55 90 50 - hannabergmark@hotmail.com
 
Instruktør: Thilde Sandbæk, Maria Lund, Mads Jacobsen
 
 
Find os på:

Om VGF89 - Vestjysk Gymnastikforening

KUN MED BREDDEN - FÅR VI ELITEN