Springlopperne er et hold for piger i 0.-2. klasse, hvor vi vil træne grundgymnastik.
Vi skal øve, træne og lege os til at blive stærke, have en god balance, være modige og ikke mindst kunne tro på os selv. Og! Imens vi har det sjovt, skal vi også lære at vente på tur, koncentrere os, være en god holdkammerat og alt, hvad det indebærer at gå på et gymnastikhold i VGF89.
Til hver træning vil der være en leg og forskellige stationer med spring, rytme og grundøvelser.
På dette hold er målet, at man er glad for at gå til gymnastik og at man skal lære grundgymnastikken, såsom at hoppe, lave kolbøtter, vejrmøller og stå i håndstand.
Vi vil også prøve at lave nye spring som salto, araberspring og flikflak, når gymnasten er klar til det.
Vi har som mål i løbet af sæsonen at afholde 1-2 små konkurrencer sammen med andre lokale hold, hvor fokus ligger på at deltage og få lov til at vise dét, man har lært, på samme måde som gymnasten kan få en blød og sjov start ind i konkurrencegymnastikken.
Aldersgruppe: 6-8 år
Opstartsdato: 27. august 2024 kl. 17.00 - 18.15
Kontingent: 1500 kr. betales over én rate
Forsikring: Gymnasterne er IKKE dækket af foreningens forsikring, hvorfor det er vigtigt at tegne privat ulykkesforsikring i tilfælde af skade.
Holdansvarlig: Trine Andersen - 60 93 44 49 - trine_and@hotmail.com
Instruktører: Rickie Lee Tagoe og Jens Kristensen
Hjælpeinstruktører: Tilde Færge
Find os på: